Hvis du ikke har levet på en øde ø de sidste mange år, så har du uden tvivl set de mange reklamefremstød for billigt bredbånd, der er at finde overalt. Med et væld af tilbud, samlepakker med eller uden telefon og ikke mindst forskellige typer bredbånd, så kan det være lidt af en opgave at holde tungen lige i munden. For at kunne vælge det rette bredbånd, så er det derfor vigtigt at du sætter dig lidt ind i hvad bredbånd egentlig er for en størrelse.
De forskellige typer bredbånd
Danmark er gudskelov rigtigt godt med, når det kommer til de forskellige typer internet. Dette betyder at de danske forbrugere kan vælge mellem en række forskellige bredbåndsmuligheder. Dog vil dine valgmuligheder i en vis udstrækning være begrænset af din geografiske placering, og ikke mindst af hvilken udbyder du vælger. Når du så skal vælge bredbånd, så vil du som udgangspunkt blive præsenteret for disse tre typer bredbånd:
- DSL: dette er den klassiske internetopkobling, der går gennem dit telefonstik. Denne internet type er efterhånden ved at synge på sidste vers.
- Modem: dette er nok stadig den mest udbredte bredbåndsløsning, hvor der tilkobles et kabelmodem. Dette giver dig typisk et langt hurtigere bredbånd end DSL.
- Fiberoptisk bredbånd (ofte forkortet som FiOS): dette er seneste skud på stammen, og er uden tvivl den hurtigste og mest stabile type bredbånd på markedet i dag. Selvom flere og flere danskere efterhånden har adgang til fiber bredbånd, så er der dog stadig visse områder i landet, der endnu ikke er dækket ind.
Hvilke bredbåndshastigheder kan jeg så regne med
Det vil på nuværende tidspunkt være på sin plads, at gå lidt mere i dybden med den vigtige internethastighed. Der er nemlig et par ting, der påvirker hvor høj en hastighed dit bredbånd vil have:
- Dit valgte bredbåndsabonnement: det siger måske sig selv, men du får i stor udstrækning hvad du betaler for. Hvis du derfor har valgt et abonnement med få Megabits (eller endda Kilobits i visse tilfælde), så vil du selvfølgelig have et langsomt bredbånd.
- Belastningen på netværket: dit bredbånds hastighed vil desuden også blive påvirket af et travlt netværk.
Upload og download hastigheder
Sidst men ikke mindst, så skal du også være opmærksom på dit bredbånds upload og download hastigheder. Upload hastigheden er ensbetydende med hvor hurtigt du kan overføre data fra din computer til en anden på nettet. Dette kunne f.eks. være at uploade et filer til Dropbox eller måske Facebook. Jo højere upload hastighed, jo hurtigere vil denne proces naturligvis være. Download hastigheden fungerer i stedet modsat. Her er der derimod tale om at hente noget ned på din computer fra en internet server, og her vil download hastigheden kunne give dig et praj om hvor lang tid dette vil tage. Som tommelfingerregel bør du altid gå efter en download hastighed på mindst 20 Mbps. Dog hvis du kun har mulighed for en DSL-opkobling, så vil du desværre ofte kun kunne få en download hastighed på omtrent 7-10 Mbps.
Skriv et svar