studie-macbook

Sådan får du din Mac sikkert gennem studiet

En god studiestart kræver godt udstyr. Og dit vigtigste udstyr er din bærbare computer. Det er på computeren, du skriver dine opgaver, og det er der, du tager dine noter.

Mange studerende er glade for Macbook, som er hurtig og meget brugervenlig. Den kan klare sig længe uden strøm, hvilket er en fordel, når du sidder i klasselokalet eller auditoriet, og så er den lille og handy, og nem at tage med på studiet. Men Macbook er også en forholdsvis dyr computer.

Derfor er det en god idé at gøre lidt ekstra og beskytte din bærbare med et Macbook sleeve.

Pak din computer ind

Engang var det kutyme at starte skoleåret med at binde sine bøger ind i bogpapir. Skolebørnene fik en frist på 14 dage, fra bøgerne blev udleveret, til de skulle være bundet ind, og boghandlerne bugnede med tilbud på farvestrålende bogpapir.

En indbundet bog bliver ikke så hurtigt slidt og holder derfor længere. Det samme gælder en indbundet computer. Og i dag bruger vi ikke kun computeren til at skrive på, vi læser også bøger på den. Macbook sleeves er vore dages bogpapir

Som studerende kommer du til at pakke din computer op og ned ad tasken en hel del gange i løbet af en dag. Det slider på den at være på farten fremfor at leve en stille og beskyttet tilværelse hjemme på skrivebordet. Med Macbook sleeves er din computer godt beskyttes mod slag og skrammer.

Et godt omslag holder ikke blot selve computeren pæn, men beskytter den, så den lever længere. Omslaget sikrer også at selve skærmen, som ikke tåler for mange stød eller for stort et tryk, ikke tager skade under transporten.

Vælg et omslag der passer

For at omslaget kan beskytte computeren så godt som muligt, er det vigtigt at vælge et sleeve, der passer i størrelsen. Macbook sleeves er indvendigt forede og ofte også polstrede på ydersiden.

Polstringen sikrer at din computer er beskyttet, når den ligger mellem bøgerne i tasken, og at den ikke slår sig, når du cykler eller går.

Omslag til den bærbare fås i forskelle prisklasser, materialer og farver. Computeren er din forlængede arm og ligesom med bøgerne, der skulle bindes ind, er det altid sjovt at customize.

De fleste sleeves er lavet i neopren, som også bruges i våd-og dykkerdrager. Det er et meget blødt og slidstærkt materiale, som beskytter rigtigt godt mod stød.

Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af din bærbare, kan du give den et eksklusivt læderomslag. Læder er et flot og meget langtidsholdbart materiale. Du kan få Macbook sleeves i ren læder eller i en kombination af læder og farvet uld.

Engang bandt vi vores bøger ind for at sikre dem en lang levetid. I dag er det kun naturligt, at vi passer på vores dyre bærbare og binder den ind på samme måde, som vi før i tiden bandt vores bøger ind. Med Macbook sleeves hjælper du din computer sikkert og godt gennem din studietid.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk